sikke en følelses mæssig dag...... i en rutsjebane.....

Meget underlig dag pt, og dagen er langt fra slut endnu.

I morges kunne jeg sende lykønskninger til nybagte forældre efter en meget hård fødsel. Men det gik jo godt og sønnike kom hurtigt på facebook med div billeder. Altid dejligt at se de kære små, som nu begynder et nyt og langt liv ;-)

Til træning i morges måtte jeg sande, at mit knæ endnu gjorde ondt ved især ved single leg squats med vægt. Så det skulle jeg lige have justeret til. Men ondt havde jeg. Bagefter talte jeg  med nogle træningsmakkere om knæskader. Vi sad pludselig 3, som alle døjede med et dumt knæ. Og jeg frygtede den kommende ½ marathon om kun et par uger..... Jeg har ikke kunnet løbe bare sølle 10 km i meget lang tid.....

Efter træning mødte jeg en veninde på gågaden. Hun havde lige været til kemo på sygehuset. Havde fået konstateret brystkræft i et slemt stadie. Hun fortalte om, hvordan hun og hendes familie taklede det. Pt så det lovende ud, men operation af en 8-10 cm stor knude lader vente på sig, da kemoen lige skal have bedre effekt, og knuden betegnes som særlig farlig.

Da jeg kommer hjem, har jeg fået en mail fra mit kommende ½ marathon med mit start nummer, og de sidste informationer inden løbet.

Jeg falder over en sætning, hvor der står, at hvis man er forhindret, kan man overføre sit start nummer til næste år.....
Et hurtigt opkald og en mail, og jeg er ret glad. For så har jeg ro i krop og sjæl i forhold til træning. Og mit knæ vil nu slet ikke blive overbelastet eller yderligere skadet. Sikke en lettelse.

Og alligevel får jeg dårlig samvittighed over at blive så glad.

Jeg har jo kort forinden lige stået og grædt med min veninde. Hun ved ikke, om hun overlever, og jeg er glad over at kunne spare mit knæ til et "dumt" løb.....

En dag som i dag, sætter gang i tankerne om, hvor vigtigt det er, at glæde sig over hinanden og de små ting i hverdagen. For ingen ved, hvor længe vi skal være her. Og min dag har strakt sig fra vugge til grav i mine tanker. Sikke en rutsjetur...

God vind derude

Maj-Britt