Fyrre, fed og færdig?

I går rundede jeg et skarpt hjørne.

Når mange fylder år og især runder, er der sikkert mange, som tænker tilbage på de år, der er gået.
Er man tilfreds med ens liv? Er det noget, som skal/kan ændres? En slags status. For med 40 år, er jeg jo ifølge kvinders gennemsnits alder jo over halvvejs i livet. For jeg mener, at kvinders gennemsnits alder fortsat er ca. 78,5 år.

Så det med, at de 50 år er halvvejs i livet, er jo langt fra sandt i de fleste tilfælde.
Mange har spurgt mig, hvordan jeg havde det med at fylde 40 år. Og selv har jeg egentlig ikke skænket det nogen særlig stor tanke. Det er med alder, som med vejret. Alle taler om det, men ingen kan alligevel gøre noget ved det. Om jeg vil det eller ej, så siger kalenderen og dåbs attesten noget andet. Så hvorfor spekulere så meget over ens alder?

Tjaa..... indtil min mand i april måned gjorde mig opmærksom på, at når han nu fyldte 40 år i april, så ville vi være i to forskellige årtier. Hmm.... sandt nok - han i 40´erne og jeg endnu i 30´erne nogle uger endnu.
Med de ord i mit hoved, syntes jeg pludselig, at 40 år var ret gammelt.
40 år blev med et til 9 år ekstra. Og jo så gjorde det da lidt mere ondt i krop og sjæl. Underligt nok.....

Så er der alle dem, som lige skal fyre den af med fyrre, fed og færdig......
De bemærkninger er jeg sindsygt træt af at høre, og har aldrig selv sagt det til andre. Så jeg fandt hurtigt på nye ord selv, som fyrre, fit, flot og fræk eller frisk, alt efter hvem der fyrede den bemærkning af.

Da jeg så i aftes fik løbe abstinenser efter en lang, men virkelig dejlig dag i familiens skød og al for megen kage, uhmm......
Så smuttede jeg hurtigt i løbeskoene og løb en mindre aftentur på 7,5 km - i tørvejr.
Under løbeturen var mine ben særlig friske og gode. Alt føltes som en leg, og havde det ikke været for det lidt sene tidspunkt, havde jeg løbet en længere tur.
Mine tanker fløj stille ud i luften, og dagen blev lige rundet af. Samtidig tænkte jeg på den dumme sætning med fyrre, fed og færdig......
Jeg kom til at kigge ned på mine løbe tights, som er i str. medium. De sad nu lidt løsere på mine lår, og jeg er også begyndt at købe nye tights i str. small. Ikke at størrelsen betyder noget særligt i den ende af skalaen, men når nu at ens løbetøj pludselig bliver lidt løsere hist og pist, er det jo tegn på mindre fedt og flere muskler.
Og eftersom jeg nu i 2 år har kunnet kalde mig løber, og jævnligt deltager i div løb ligefra 5 km - ½ marathon, kan jeg kun selv konkludere, at jeg nu med mine fyrre år er i mit livs bedste form.
Så fyrre, fit og frisk må være mit modstykke til den anden trælse sætning.

Da jeg ikke frivilligt har tænkt mig at stille mine løbesko på hylden, må jeg jo kun konstatere, at de 50 år bare kan komme an, og flere med. For så længe formen og sjælen er i topform, er ens alder bare et tal uden betydning.

Så til alle Jer som måske læser med, og endnu ikke er begyndt at løbe eller kun lige er startet - så giv ikke op. Bare på med dine løbesko og ud i naturen året rundt. Ellers vil du også snart selv opleve at få løbe abstinenser ligesom jeg. At løbe er simpelthen bare livet ;)

Maj-Britt