mandag den 27. februar 2012

En mur . . . er vel en mur

Det er jo kun en god ting at kunne opleve "at løbe sig ud". Det havde jeg nu ikke troet var muligt. I den tid hvor jeg har været aktiv og især som løber, har jeg ikke haft luft nok til at yde så meget at min krop var ved at sige "så er det pause tid". Det har altid været styret af mit vejrtrækning. Her i februar har jeg deltaget i to ½marathoner (altså mit andet og tredje) Den 4. februar løb jeg med i "Natmarathon i St. Dyrehave", den koldeste nat, denne vinter. Min tid siger ikke så meget 2:23 men det var i -16 °C. Først efter 8 km var jeg lungevarm, 3 km længere end det jeg "plejer" at blive varm på. Det er en oplevelse jeg gerne gør igen, men det var også en meget flot måneklar og tør aften. Selv på denne tur gik det fint med at holde kroppen varm. Tempoet kunne jeg ikke presse på. Men til gengæld følte jeg ikke nogen træthed før jeg ramte mål og kunne se depotet med diverse lækkerier. Før start havde jeg mine spekulationer om koldt vejr og dårlige lunger. Har hørt så mange sige at de ikke løber om vinteren pga kulden og at det gør ondt at trække vejret. Heldigvis var det meget kortvarig at det var ubehageligt at trække vejret. Lørdag d 26. februar var det så tid til endnu et løb "Kronborg til Rungstedgaard - Strandvejs halvmarathon" og i et helt andet slags vejr. Der var forår i luften, sol fra en skyfri himmel, lunt og meget blæsende. Da jeg nu ved at jeg ikke er nogen hurtig løber, lagde jeg mig bagerst sammen med nogen der matchede mit tempo. Jeg løber som regel ikke med GPS ur men lytter til kroppen. Men denne dag havde jeg uret på men fik først startet det efter små 5 km. Typisk mig :o) Efter 7-8 km satte jeg tempoet lidt ned og løb nu alene de næste 9-10 km. Havde fået en energi gel af følgebilen :o/ ikke lige min smag og heller noget for maven. Måtte ned at gå mens den blev skyllet efter med lidt vand. Fulgtes nu resten af vejen med en der havde GPS ur på, så nu var der tjek på tiden. Ca. 1 km før mål fik jeg at vide vores tempo var 5:45 SÅ TROR DA POKKER AT JEG VAR MAT I BENENE så hurtig har jeg ikke før løbet i så lang tid. Forbedrede mig med 16:40 min og gennemførte på 2:00:20.
I januar fik jeg ny medicin og er sikker på, at det er skylden til min fremgang. Så det bliver spændende at blive testet til april. Hvor meget "yngre" mon mine lunger så bliver denne gang. Ved sidste test var de 60 år og lungekapaciteten var 70%Og hvorfor jeg skiftede medicin var kun fordi jeg henkastet spurgte lægen om han ikke havde noget bedre.
TRO PÅ DET
Lisbeth :o)

2 kommentarer:

  1. Tillykke med den flotte forbedring af din tid! Det er en god fornemmelse og hele maset værd :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det flot, og hvor er det dejlig læsning :-)

    SvarSlet