Hvem kender ikke den specielle følelse, det er, når man modtager et start nummer med posten?
Det at tilmelde sig div løb er noget jeg går højt op i. Det fremmer min motivation og min træning.
Ikke at jeg har mistet min motivation - endnu da. Og har løbet i nu 2 år.
Men så ved jeg, at løbet er inden for overskuelig fremtid.
Det at åbne posten, og lige samle de 4 små sikkerhedsnåle op, som faldt ud, da jeg åbnede brevet. Det at tjekke mit start nummer ud med tilbud på bagsiden, og den vedhæftede kupon til afhentning af en gavepose. Det er bare en dejlig og helt speciel følelse. Og JA det er til et kvindeløb. Og gaveposer er bare guf for vel de fleste kvinder?
Noget var dog helt nyt ved dette start nummer. Bagpå var der nemlig påklistret 2 aflange skumdimser, som åbenbart nu er en chip. Så slut med trælse chip i snørebåndene. Blot på med start nummeret, som vanligt, og wupti chippen er på plads. Gad vide om den holder til kraftig regn. Træls hvis den nu faldt af undervejs, eller bare den ene skumdims. Virker den så ikke? Hvorfor står der ikke noget om det i brevet? Hmm.....
Gad vide om det er en kvindelig opfindelse. For det er måske mest kvinder, som bander over de skide chip?
Tjekke alle data ud i det medfølgende brev, og planlægge hvornår jeg skal afsted fra Vejle for at nå Fredericia og start området i god tid uden stress og jag.
Når dagen er tættere på, skal vejr udsigten altid tjekkes ud. For det er nu rart at vide, om vejrguderne lover bagende solskin eller regnvejr, eller det perfekte løbevejr - let overskyet, men tørvejr ;-)
Interessant hvad et start nummer modtaget med posten, kan gøre ved min mentale motivation. Dette set i forhold til, "blot" at møde op på dagen til et løb, og så stille sig i kø og få udleveret sit start nummer der. Det er bare ikke det samme. Lidt a la en fuser som til nytårsaften - synes jeg.
Så dejligt at der endnu er nogle, som vælger at poste et start nummer. Tak for det :)
Er der andre, der har det ligesom mig? Eller er jeg blot lidt sær..... Men det virker ihvertfald :-)
Maj-Britt ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar