Så er den sørme gal igen!
Trods alle intentioner om at tage den med ro og lade sig styre af sin sunde fornuft, så er der én ting der kan få mig til (næsten) at glemme det hele og lade instinkterne styre hver eneste fiber i min krop:
Et stykke papir med et tal på, fastgjort på min løbetrøje med 4 sikkerhedsnåle.
Det går i øjeblikkelig kemisk forbindelse med min krop – en slags omvendt allergi – og sætter alle fibre i højeste kampberedskab. Det er sandsynligvis en gammel skade, der er tæt knyttet til de hundredevis af gange, hvor netop dette ritual – at fastgøre et stykke papir på min løbetrøje – har været forbundet med, at nu skulle der præsteres MAX!
Det betyder intet, hvilket tal der står på papiret – bare der er et tal!
Der har været mere bemærkelsesværdige tal, som da jeg ved Eremitageløbet 1982 løb med nummer 1111 på maven, og folk pegede synes det var sjovt med 4 et-taller. Der var også Havbundsløbet 2010, hvor jeg løb med nummer 666 på maven. Samme nummer havde jeg på maven ved Århus Marathon 1992, hvorfra min PR på marathondistancen stammer. Det var der knap så mange, der bemærkede. Og så er der selvfølgelig de få gange, hvor tallet aftvinger én eller anden form for respekt hos de andre deltagere, som da jeg til Eremitageløbet 1985 stod der på startstregen sammen med store dele af den danske elite, med 14.000 løbere i ryggen og med nummer 23 på maven – simpelthen fordi jeg året før havde gjort mig fortjent til det. I øvrigt samme startnummer som ved Eventyrløbet 1982 og igen i 1995.
Jeg har haft startnumre fra 1 til 31.902, og om tallet har været højt eller lavt, så har det altid afstedkommet én eller anden sær rituel adfærd delvist styret af den opgave, der lå forude. Med et stykke papir på maven har jeg gennemgået hele følelsesregistret – fra de største skuffelser over de største oplevelser til de største triumfer!
... Så er det måske ikke så sært, at et nummereret stykke papir og 4 sikkerhedsnåle kan få en gammel væddeløbshest op på mærkerne :-) ... måske bli'r jeg osse voksen engang!!?
Henrik Olsen
Kender godt den fornemelse man pludseligt får for tal,, til min allerførste halvmarathon løb jeg med nummeret. 1.. Det er ikke så fedt når man ikke engang er sikker på at genemføre, pt højeste nummer 6288, Budapest...
SvarSletjeg er sikker alle som stiller til start ved et løb, er klar til at gøre yde deres bedste og så er det jo da svært at skulle tøjle sig. Men du jo bare mærke efter hvad din krop fortæller dig Henrik så går det vel ikke helt galt :o)
SvarSletDe løb som jeg har været til, der udser jeg en eller to i feltet som jeg laver en lille privat dyst med, det holder min kampånd oppe. Det var dog svært til julestjene løbet. Der bliver feltet jo blev splittet op flere gange, så der måtte jeg hele udse mig nye duellanter for hver "finger".
Jeg er imponeret over at du kan huske alle de startnummer
:o)
He he - jeg har dem samlet i en mappe, lisbeth - lissom alle mine diplomer - Jeg holder MEGET af diplomer :)
Slet