Hvordan jeg blev løber – Springet (2. del)

Start evt. med 1. del, hvis du ikke allerede har læst den.

I januar 2007 røg både mit parforhold og mit job indenfor få uger, og inden jeg havde fået overblik over økonomien og fundet ud af, om jeg havde råd til at blive boende i huset, bestilte jeg sommerferien. Selvom jeg ikke havde de store erfaringer med at vandre, ville jeg på en 1½ uge hytte-til-hytte vandreferie med rygsæk med Topas Travel i Alperne. Ideen var, at hvis alt andet så sort ud, når det blev sommer, kunne jeg bruge denne ferie til at komme væk fra det hele i et stykke tid. Så slemt blev det heldigvis ikke. Jeg fandt et nyt arbejde efter nogle måneder, og økonomien blev sikret, så jeg kunne blive boende i huset.

Vandreturen blev en fantastisk ferie med storslået natur, motion og nye bekendtskaber. En af dem var en jævnaldrende kvinde, der løb en del, og min umiddelbare tanke var, at hvis hun kunne løbe 10 km på 44-45 min, så kunne jeg også. Da jeg kom hjem startede en ny form for regelmæssig løb, for i værste mandschauvinistiske stil var jeg dybt fokuseret på at slå hende på en 10 km, og det kunne kun gå for langsomt.

Jeg formåede for første gang at holde løbeskoene nogenlunde varme vinteren igennem med 1-2 uger mellem turene. Det var i virkeligheden ret beskedent, men mentalt var det et kvantespring. Det var det, jeg havde prøvet forgæves på i flere årtier.

Næste skridt i den mentale udvikling kom kun kort tid efter, da jeg opdagede singleplus.dk. Det er et netværk for fraskilte med børn, hvor specielt et livligt debatforum og en alsidig aktivitetskalender giver værdi for mange. Det er et brugerdrevet netværk, hvor alle aktiviteter er oprettet af initiativrige medlemmer.

Jeg var naturligvis ikke den eneste fraskilte løber, og en af debatterne var netop om løb. Her kunne man lufte sine frustrationer, prale af sine bedrifter og støtte de andre løbere. Derudover var der løbeaktiviteter i kalenderen enten i form af picnic efter et motionsløb eller sociale løbeture. Det var helt fantastisk og netop det, jeg manglede. Jeg havde bare aldrig været bevist om det. Den online del gjorde, at jeg kom med i et løbefællesskab, og løb blev pludselig en social sport, ikke mindst når vi mødtes med løbeskoene på til socialløb eller i forbindelse med et motionsløb.

Ca. 10 måneder efter vandreferien nåede jeg målet med 10 km på 44-45 min., og i de efterfølgende knap 4 år har det aldrig været et problem for mig at fastholde motivationen og glæden ved løb. Koden var ganske simpelt at gøre løb til en social sport ved at omgive mig med andre løbere både online og offline. Det var i virkeligheden en ret simpel opskrift, bortset fra at det krævede både børn og skilsmisse at blive medlem af Singleplus.

Som et kuriosum skal det nævnes at jeg tog på en ny vandreferie et år efter den første, og her mødte jeg en anden kvinde, der løb 10 km på 38 min. Jeg satte mig ikke samme mål anden gang. Det virkede både uoverkommeligt, og jeg havde ikke længere brug for motivationen på samme måde.