-slap af med de gadgets,,,

-undersøgelser viser at der er flere mennesker der vil køre tilbage after deres mobiltelefon end efter deres nøgler og pengepung !!! -men hov ! jeg er jo ikke en brik bedre selv. forleden dag skulle jeg som så ofte ud at løbe og havde aftalt sædvanlig tid og sted med min faste makker, jeg kom ikke til tiden og det gjorde han heller ikke !! så da han ikke var på mødestedet kl. 18:45 ringede jeg ham op, og han kunne melde at han var lige på vej ud af døren....jeg løber dig i møde, ingen problemer,,, og jeg nåede 50 meter fra hans hus da han kom stormene med følgende ord "jeg måtte løbe tilbage, jeg havde glemt mit løbeur !!" og svaret fra undertegnede "det måtte jeg også, jeg havde også glemt at starte uret så det lå i vinduet og søgte satelitter, så jeg var nået halvvejs til mødestedet og måtte vende om"

så er det at man tænker for pokker, ligemeget hvor og hvor langt vi løber er alle vores ture sat sammen af, måske 10 "stumper" hvor vi kender distancen på hver eneste af dem og kan regne dem sammen i hovedet, med en fejlmargin på max 8-10 %, og der er et stort ur ved start/slutstedet VI HAR IKKE BRUG FOR DET, men vi skal da have det, for enhver pris..

-der var engang hvor jeg bare skulle huske mobilen hvis der skete noget,, derefter skulle mp3´eren med og, og, og, og, og ja, nu tager det 20 minutter at komme afsted (mindst !! og husk at som mand burde det tage max 10 minutter,,det er i hvert tilfælde det jeg siger til min kone, når vi skal noget).

så måske skulle jeg, bare een gang, slappe af med de gadgets, løbe en tur i ren "stenalder-style" kun sko og tøj, nul elektronik, og nyde friheden, ingen der kan ringe, sms´e eller sende mails, ingen tid at hænge sig i, det tager den tid det tager, og man har løbet så langt som man havde lyst eller energi til,,tænk at løbe der og være fri helt fri, fri som bare pokker, bare en time eller to, fri som løberen i reklamerne for,,, ja for løb !!

i fredags slappede jeg faktisk af med de gadget,, jo den er god nok !! og dog, men det er alligevel sjov at iføre sig pulsmåler, løbeur og mp3, lægge sig i sengen lytte til yndlingsmusikken og følge pulsen dale til 56 og man kæmper for at få den længere ned,, prøver at slappe endnu mere af i hele kroppen for den indre jagthund giver ikke op før den når ned på 53 i hvilepuls,,vel ?
som løber er vi dælme gode til at yde, men hvor gode er vi nu lige til at slappe af....

Et stykke papir med et tal og 4 sikkerhedsnåle...

Så er den sørme gal igen!

Trods alle intentioner om at tage den med ro og lade sig styre af sin sunde fornuft, så er der én ting der kan få mig til (næsten) at glemme det hele og lade instinkterne styre hver eneste fiber i min krop:

Et stykke papir med et tal på, fastgjort på min løbetrøje med 4 sikkerhedsnåle.

Det går i øjeblikkelig kemisk forbindelse med min krop – en slags omvendt allergi – og sætter alle fibre i højeste kampberedskab. Det er sandsynligvis en gammel skade, der er tæt knyttet til de hundredevis af gange, hvor netop dette ritual – at fastgøre et stykke papir på min løbetrøje – har været forbundet med, at nu skulle der præsteres MAX!

Det betyder intet, hvilket tal der står på papiret – bare der er et tal!

Der har været mere bemærkelsesværdige tal, som da jeg ved Eremitageløbet 1982 løb med nummer 1111 på maven, og folk pegede synes det var sjovt med 4 et-taller. Der var også Havbundsløbet 2010, hvor jeg løb med nummer 666 på maven. Samme nummer havde jeg på maven ved Århus Marathon 1992, hvorfra min PR på marathondistancen stammer. Det var der knap så mange, der bemærkede. Og så er der selvfølgelig de få gange, hvor tallet aftvinger én eller anden form for respekt hos de andre deltagere, som da jeg til Eremitageløbet 1985 stod der på startstregen sammen med store dele af den danske elite, med 14.000 løbere i ryggen og med nummer 23 på maven – simpelthen fordi jeg året før havde gjort mig fortjent til det. I øvrigt samme startnummer som ved Eventyrløbet 1982 og igen i 1995.

Jeg har haft startnumre fra 1 til 31.902, og om tallet har været højt eller lavt, så har det altid afstedkommet én eller anden sær rituel adfærd delvist styret af den opgave, der lå forude. Med et stykke papir på maven har jeg gennemgået hele følelsesregistret – fra de største skuffelser over de største oplevelser til de største triumfer!

... Så er det måske ikke så sært, at et nummereret stykke papir og 4 sikkerhedsnåle kan få en gammel væddeløbshest op på mærkerne :-) ... måske bli'r jeg osse voksen engang!!?

Henrik Olsen

-hvad snakker du om ?? -hvad tænker du på ??

-jeg ved det ! det kunne godt lyde som indledningen til et gedigent skænderi imellem ægtefæller, men hånden på hjertet,, hvis et godt skænderi renser luften, må der være dårligt indeklima i mit hjem, for vi skændes faktisk ALDRIG. eneste luftrenser her i huset er en teenagedatter..
ikke destro mindre er det et spørgsmål jeg får 2-3 gange ugenligt fra min hustru, efter hver løbetur jeg tager sammen med min faste makker, kommer det "-hvad sagde David ?" og efter et par øøh og verdens korteste resume-"...i må da have snakket om mere end det"...

-og jo, typisk løber vi jo 1-2 timer ad gangen, og det er sjældent der er tavshed, men kender I ikke det med at man bare snakker om løst og fast ? nogle gange tror jeg at vi er virkelighedens maskuline svar på "Femina" eller "alt for damerne" vi tager næsten alt under behandling; vægtproblemer(helst andres), madopskrifter, den daglige rengøring (han bor alene, jeg er "hjemmegående" for tiden), de stigende oliepriser, hvad skal jeg stille op med pensionsopsparingen, problemerne i 7`ende klasse, gør-det-selv projekter, den tossede familie, have, tandlæge besøg, og da vi begge arbejdede som ledere kunne vi også lige vende personale situationen, ferie, løbetøj, hvilke løb lyder spændende, ideer til løb( som nogen måske ved er jeg idèmand og med arangeør ved "Danmarks Sydligste Halvmarathon")ja, og selvfølgelig en hel masse fis, ballade og HVORFOR HELVEDE KAN FOLK IKKE KØRE ORDENLIGT ? verden ville være rent ad H ..til hvis altså ikke vi klarede verdenssituationen,,,,måske,,,
og når jeg så løber alene hører jeg en del lydbøger, eller en del af nogle lydbøger for tit og ofte flyver tankerne, og man får bearbejdet livets små bump på vejen, her er jo intet til at forstyrre tankerne, og på den måde dukker løsninger og muligheder frem, som små lysglimt i mørket der bare skal gribes,,,

-det må være dejligt for mine medmennesker at jeg er løber, ikke alene generere løb ny energi rent fysisk men også mentalt, og når det så samtidig kan bruges som mental katalysator, ja så må det da gøre mig lidt nemmere at være sammen med..

-Hvad snakker i om ? og hvad tænker i, når i løber ?

Allan//

p.s
- det er forresten også tit jeg får de skøre ideer til denne blog, når jeg løber..

Hvordan jeg blev løber – Springet (2. del)

Start evt. med 1. del, hvis du ikke allerede har læst den.

I januar 2007 røg både mit parforhold og mit job indenfor få uger, og inden jeg havde fået overblik over økonomien og fundet ud af, om jeg havde råd til at blive boende i huset, bestilte jeg sommerferien. Selvom jeg ikke havde de store erfaringer med at vandre, ville jeg på en 1½ uge hytte-til-hytte vandreferie med rygsæk med Topas Travel i Alperne. Ideen var, at hvis alt andet så sort ud, når det blev sommer, kunne jeg bruge denne ferie til at komme væk fra det hele i et stykke tid. Så slemt blev det heldigvis ikke. Jeg fandt et nyt arbejde efter nogle måneder, og økonomien blev sikret, så jeg kunne blive boende i huset.

Vandreturen blev en fantastisk ferie med storslået natur, motion og nye bekendtskaber. En af dem var en jævnaldrende kvinde, der løb en del, og min umiddelbare tanke var, at hvis hun kunne løbe 10 km på 44-45 min, så kunne jeg også. Da jeg kom hjem startede en ny form for regelmæssig løb, for i værste mandschauvinistiske stil var jeg dybt fokuseret på at slå hende på en 10 km, og det kunne kun gå for langsomt.

Jeg formåede for første gang at holde løbeskoene nogenlunde varme vinteren igennem med 1-2 uger mellem turene. Det var i virkeligheden ret beskedent, men mentalt var det et kvantespring. Det var det, jeg havde prøvet forgæves på i flere årtier.

Næste skridt i den mentale udvikling kom kun kort tid efter, da jeg opdagede singleplus.dk. Det er et netværk for fraskilte med børn, hvor specielt et livligt debatforum og en alsidig aktivitetskalender giver værdi for mange. Det er et brugerdrevet netværk, hvor alle aktiviteter er oprettet af initiativrige medlemmer.

Jeg var naturligvis ikke den eneste fraskilte løber, og en af debatterne var netop om løb. Her kunne man lufte sine frustrationer, prale af sine bedrifter og støtte de andre løbere. Derudover var der løbeaktiviteter i kalenderen enten i form af picnic efter et motionsløb eller sociale løbeture. Det var helt fantastisk og netop det, jeg manglede. Jeg havde bare aldrig været bevist om det. Den online del gjorde, at jeg kom med i et løbefællesskab, og løb blev pludselig en social sport, ikke mindst når vi mødtes med løbeskoene på til socialløb eller i forbindelse med et motionsløb.

Ca. 10 måneder efter vandreferien nåede jeg målet med 10 km på 44-45 min., og i de efterfølgende knap 4 år har det aldrig været et problem for mig at fastholde motivationen og glæden ved løb. Koden var ganske simpelt at gøre løb til en social sport ved at omgive mig med andre løbere både online og offline. Det var i virkeligheden en ret simpel opskrift, bortset fra at det krævede både børn og skilsmisse at blive medlem af Singleplus.

Som et kuriosum skal det nævnes at jeg tog på en ny vandreferie et år efter den første, og her mødte jeg en anden kvinde, der løb 10 km på 38 min. Jeg satte mig ikke samme mål anden gang. Det virkede både uoverkommeligt, og jeg havde ikke længere brug for motivationen på samme måde.

-skulle ikke have løbet idag...

-jeg skulle simpelthen ikke have taget den løbetur i dag, det var helt ad helvede til, jeg løb slet ikke så langt som jeg plejer, og det gik også alt for langsomt og jeg var nede at gå flere gange, måske kan jeg slet ikke løbe mere"

ja, vi kender det jo godt, den der indre stemme der bare disser os totalt og prøver at overbevise os om at vi er færdige som løber. vi kan ligeså godt gå ud og finde os en pæn sofa der matcher vores tøj og passer fint til vore tient, for nu er vi dømt til i evig tid at ligge på sofaen.

-men findes den dårlige, den værdiløse løbetur overhovedet ?

det bunder vel i den gamle påstand om at alt er muligt for den bærer viljen i hjertet, hvis vi virkelig vil, bestemmer hjerne over kroppen(til en vis grad, bevares). omvendt kan vi jo så også bare vende påstanden om og sige jeg vil virkelig IKKE, acceptere at nu er det slut.

vi har (heldigvis) alle de dage hvor rytmen ikke bare er der fra starten,, se så er det her vi skal prøve noget nyt; at træne os selv i at tænke positivt, i at igonere kroppen der nærmest skriger STOP, og tænke næ nej, jeg er løber og jeg fortsætter, så løber jeg bare langsommere med vilje men trods alt så løber jeg, jeg løber bare ikke så langt idag (og ofte så går det jo alligevel). eller simpelthen sige ok ! jeg troede at jeg "bare" skulle løbe den sædvanlige tur, men nu er det anderledes, og i stedet for tillægger jeg mig en kompetance,,, næste gang jeg løber "xxxxx-løbet" og jeg går sukkerkold, så hiver jeg mig mentalt tilbage hertil, hvor jeg trænede i at se positivt og sige hey;
-det regner -men det kunne være skybrud
-det blæser-men det kunne snestorm
-det er lortevejr-men det er kun endnu en udfordring, og så meget sejere at genemføre
-det kan godt være at det ikke bliver den sluttid jeg håbede på -men det kan altid være værre.

og på den måde kan man godt sige at "den dårlige, værdiløse løbetur" er ligesom julemanden, den findes, men kun inde i mit eget hoved og kun hvis jeg vil at den findes, det vil jeg IKKE, derfor hedder det fra nu "en alternativ trænningstur"

slutteligt vil jeg byde jer alle velkommen til år 2012, hvor der er udsigt til at min hjerne fortsat vil boble over af tanker og skøre indfald/udfald som jeg så vil dele med jer her på bloggen..

Allan//

-og sjovt nok blev dette indlæg skrevet alt imens jeg sad tilbagelænet med ryggen mod den dejligt varme radiator, fordi jeg ikke rigtig gad at løbe, lidt for fugtigt, køligt vejr og lidt for uoplagt.....