Min vej til marathon

Som jeg skriver i min profil, har jeg besluttet mig for at blive løber NU - og for resten af livet! Hvorfor så det? Fordi jeg har fundet ud af, at løb er så sindsyg fedt, og fordi der er så mange positive fordele. Vi kender dem allesammen: løb gør dig stærk, glad, ’fit’, og giver energi og masser overskud. Samtidig giver det indre velvære, bedre søvn og kan være afstressende, og så er du total uafhængig af tilmelding til hold og lukketider i et fitnesscenter. Disse fordele samt et ønske om at holde mig ung, sund og smuk fik mig til at starte løb som motionsform for knap tre år siden, hvor jeg lagde ud med ca. 5 km, men som jeg skriver i min profil, har alle disse fordele ikke kunne motivere mig nok til at holde mig fast i et regelmæssigt løbeprogram, for de seneste tre år har jeg samlet set løbet max. 10 måneder 2-4 gange om ugen. Der har altså været mange ”off-perioder”. Det mønster er jeg i færd med at ændre på nu, og derfor vil jeg kalde mig løber fra nu af.

Men hvad var jeg så før, jeg blev løber? Hestepige og aerobicfreak? Ikke rigtig. Jeg var vel ganske almindelig, ikke det ene og heller ikke det andet, sådan midt imellem, for jeg har aldrig været super sporty, men heller ingen sofakartoffel. Som barn foretrak jeg at læse og andre stillesiddende aktiviteter, jeg hadede fodbold og andet holdsport og var lidt mellemtilfreds i gymnastiktimerne. Det ændrede sig dog, da jeg kom på skolens svømmehold. Mine forældre har altid dyrket motion og været aktive, så de syntes, det var vigtigt, at jeg også dyrkede sport. Og svømning blev jeg faktisk ret glad for og jeg var også en af de hurtigste på holdet. Hvorfor? Fordi jeg nok er lidt af et KONKURRENCEmenneske, der elsker at vinde og gå efter guldet. I samme periode tog jeg med mine forældre og bror i den lokale badmintonhal hver søndag, hvor vi havde det SJOVT sammen og fyrede energi af på banerne. Så blev jeg teenager og byttede svømmehallen ud med ungdomsklubben og ketcheren ud med andre sjove ting, ihvertfald lige indtil jeg var 17, hvor jeg var blevet godt buttet af for meget junkfood, alkohol og inaktivitet. Jeg startede til aerobic og senere styrketræning, som jeg dyrkede et par år (og stadig gør indimellem), fordi det var nyt, sjovt og gjorde mig slank og lækker igen, men det passer mig ikke rigtig at være afhængig af et fitnesscenter, så det er ikke så tit, jeg kommer der, selvom jeg stadig har medlemskort.

Til gengæld er løb en så praktisk og uafhængig form for motion, som jeg vil holde fast i, og derfor er jeg nu i gang med at forvandle mig til en rigtig løber, dvs. en der faktisk løber og ikke bare taler om det. Desuden har jeg sat mig et mål om at løbe Copenhagen Marathon til maj næste år. Jeg har 6 måneder til at bygge min form op og vil afsætte mindst tre dage om ugen til løbetræning. Det mener jeg er realistisk og fornuftigt i forhold til at undgå overbelastningsskader og for i det hele taget at kunne gennemføre marathon-distancen. Jeg tror på, jeg kan, fordi jeg vil, men hvad ved jeg egentlig? For jeg har jo aldrig prøvet det før og var indtil for tre år siden anti-positiv over for løb. Min viljestyrke er stærk nu: Jeg startede op med sporadiske løbeture på 5-7 km i august/september,forsatte med mere regelmæssige løb 2-3 gange om ugen i oktober og i de sidste fire uger har jeg fulgt Marathonsports 29 ugers løbeprogram. Jeg glæder mig som et lille barn til at løbe distancen på 42,195 km men føler samtidig, at jeg må være godt skør, når jeg kaster mig ud i sådan et projekt. Jeg har en lille frygt for ikke at kunne gennemføre, for at jeg falder om af bar’ smerte, eller får så ulidelige kramper, at jeg må give op, og dermed tabe ansigt (for jeg hader at tabe), MEN nu gør jeg det! I dag skal jeg f.eks. ud på 18 km!! Det lyder måske ikke af meget for jer erfarne langdistanceløbere, men for os der normalt er stolte af at ha’ løbet 10 km eller ”bare” 5 km (jeg kan stadig huske hvor sej, jeg syntes jeg var, da jeg gennemførte mine første 5 km), så er 18 km en fantastisk udfordring for mig.

Denne udfordring og alle de andre vil jeg gerne dele med jer; så derfor vil mine indlæg omhandle min vej til marathon og min udvikling som løber.