"Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne"

"Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne"Efter at jeg som barn fik konstateret den sjældne sygdom Fabry, har jeg levet som en sygelig gjort person, ikke dermed sagt at jeg altid følte mig syg..Jeg har altid spillet fodbold, selv om jeg faktisk ikke kunne, jeg har spillet bordtennis og i det hele taget levet som en hver anden dreng i den alder..Dog fik jeg i perioder anfald fordi min krop ikke er god til at adskille varmen og dermed kunne ligge flere uger på hospitalet med en form for feberkramper..Da jeg i 2005 besluttede mig for at stoppe med at ryge og samtidig var færdig med min uddannelse som pædagog, gik jeg i nogle år og prøvede forskellige sportsgrene, for at komme i gang igen.. Fodbold resulterede i ”gammelmandsskader” og masser af kamferlugt som trods lugten ikke hindrede fibersprængninger og forstrækninger, og derfor besluttede jeg at stoppe igen med det..I 2008 besluttede jeg efter et væddemål at løbe eremitageløbet, et løb jeg havde fablet om i mange år, men som aldrig blev til noget af forskellige årsager..Jeg løb i tiden 1:27 timer og det var jeg stolt af, da jeg ikke havde træner overhovedet..Jeg tænkte at hvis jeg kunne det, kunne jeg også løbe et maraton med træning, og da jeg som regel gør det jeg beslutter mig for, gik jeg i gang med et program lavet fra nettet.Det startede i oktober og skulle munde ud i CPH maraton 2009. Efter at have trænet noget tid søgte jeg på nettet omkring løb og faldt over Spartas løbetræning.. Da jeg foretrækker at løbe sammen med nogen, ville jeg gerne prøve de gratis søndags træningen.Jeg startede op og opdagede en fantastisk samhørighed og fællesskabsfølelse, som jeg lige præcis havde ledt efter i de andre sportsgrene..Mit CPH maraton, løb jeg sammen med en kammerat, som desværre efter 5 kilometer får en knæskade, men vi fortsætter og kæmper os sammen i mål i tiden 4:39 og som trods alle problemerne er ok, da vi kom ordentligt ind og trods alt var det debut løbet på den lange distance.Da træningen til maraton nummer 2 Berlin maraton i september 2009 er i fuld gang, er jeg desværre så uheldig at blive involveret i en trafikulykke, der resulterer i et ødelagt ansigt.. brækker kæben 2 steder, kraniebrud, hjerneblødning, brækkede kinder, og næse. Mens jeg ligger på asfalten, og jeg kommer til mig selv, er jeg ganske rolig i betragtning af hvad der er sket.. Det øjeblik jeg kan tænke klart igen, (efter 20 SEK) lægger jeg mine hænder på brystet, og tænker at det eneste jeg skal når jeg engang kommer på fode, er at løbe CPH maraton 2010, dvs. træningen frem mod..På hospitalet sagde de at det var imponerende at jeg ikke sagde mere over smerterne, men mit fokus lå jo på alle de dejlige timer jeg havde haft og skulle have igen på hold 11 med sparta…Jeg ligger i 2 måneder og begynder træningen så småt i november måned til fællestræningen på hold 11, og der møder man en masse dejlige mennesker der er gode til at hjælpe en med at holde sig i gang.. Den indre drivkraft, motivation ligger nok tilbage fra jeg var barn af, det at kunne gøre som de andre, se sig selv ikke være anderledes end de andre, bare fordi man regelmæssigt havde smerter..Min indre drivkraft nu, er hele tiden at kunne forbedre mit løb, ikke nødvendigvis hurtigere, men løb for mig er glæde, hygge, motion, sund stil, god form, masser af luft, det sociale aspekt at møde så mange dejlige ligesindede mennesker der alle er der for det samme som en selv..For mig skaber de ting livsglæde, velvære, og det er de ting der vægter højt.. en sagde til mig i dag efter Eremitageløbet, at hun synes at det kun er glade mennesker der løber, og måtte give hende ret, vi er livsglade, og vil gerne forblive sådan…2010 løber jeg så berlin maraton på 4:18, hvor målet var 4:20... 2011 løber jeg Berlin igen, og har fået at vide, jeg skal begynde at give den gas, og vil jo gerne se hvad jeg kan, så jeg løb i 3:55... Min nye plan er swiss alpine 2012, og som fartholder hos sparta, og mange dejlige timer med fællestræningen, er første skridt nået... træner målrettet mod den, og ved jeg også vil besejre den..Så tusind tak for en masse dejlige løbe oplevelser. her til sidst vil jeg sige, at jeg er gået i gang med en løbecoach udd, og glæder mig til at dele ud af min viden, både egne erfaringer, og med en masse teoretisk viden bag.. tak fordi i læste med Tony Andersen AK whYNOT