Usikker

Kender i det? Lige pludselig så er den der - usikkerheden på ens egen formåen. "Kan jeg nu følge med i det tempo" også selvom du har gjort det før, eller "jeg skal ikke være rosinen".

Det er ikke til at vide hvorfor den rammer eller er det?

Jeg har ikke meldt til så mange løb her i efteråret, som jeg gerne ville, det er kun blevet til 3 stykker. Så det er blevet til en masse ture med mig selv, nogle gange har hunden fået lov til at komme med. En gang om ugen er jeg til træning i HSOK - tempotøserne. Det er både socialt godt og så presser jeg mig selv mere under fælles træning.

Men det at melde sig til et løb og så gennemføre, det giver altså noget andet. Nemlig den at "DU KAN". Du møder mange mennesker og ansigterne begynder at virke bekendte. Nye løbe venner. Den fælleskabs ånd du lige pludselig er i. Det er den jeg mangler lidt af til hverdag.

Fysisk ved jeg godt at jeg er i min livs form og det er om at udnytte det. Der er ingen garantier for holdbarheden af min fysiske form.

Derfor har jeg også meldt mig til nogle løb her i foråret. Så er der nemlig noget at se frem til og det gør træningen sjovere. Håber dog jeg kommer til flere løb end "bare" de 2 som jeg allerede har meldt mig til. Men når man er økonomisk trængt må der jo prioriteres hvilke løb det skal være. Det er rigtig dejligt at FB løbeklubben laver mange arrangementer og der er noget for enhver pengepung.

Fællesskab følelsen og gennemførelsen af diverse løb er nok en af de bedste midler mod, usikkerhed på ens formåen.

Godt nytår med ønske om at møde nye løbevenner i 2012

Lisbeth :o)

-sofadyret bor her ikke længere...

-de fleste af læserne på denne blog er allerede godt i gang som løberer, hvad enten man løber dagligt, en gang om ugen, om man løber 3, 5 eller 15 km.
nogen har løbet ganske kort tid, men har fået blod på tanden, andre har løbet i årevis, hvorom alting er, er vi alle løberer.

mange har gjort op med "tradition & fornyelse" begrebet, og er måske skiftet fra altid at løbe i sko til enten at have prøvet "fivefingers" eller barfodslød eller har fået øjnene op for at asfalt + løbesko ikke er det eneste rigtige, men at orienteringsløb, trail, offroad, løb i skoven, på stranden er et glimrende alternativ, nogen siger tilmed at "where we´re going,,,,we don´t need roads..." for ikke at tale om de sociale løb, hvor sluttider pludselig ikke betyder så meget som bare det at være sammen med andre ligesindede er det vigtige, ofte er en redningsplanke for de som næsten ikke gider at løbe mere fordi det simpelthen er blevet for trivielt.

anyway.. rigtig mange af os har fået mulet det elendige sofadyr godt og grundigt og kunne ikke forestille os en dagligdag med den jævnlige flugt fra stress, madpakker, lektielæsning ud i den friske luft hvor vi kan se årets gang i fri natur på allernærmeste hold !!

-jeg er jo arbejdsløs (eller ledig, imellem jobs, på vej videre i min personlige udvikling, eller hvad man har lyst til at kalde det)i den forbindelse sagde min kære kone til mig; Allan, måske skulle du snakke med en coach og finde ud af hvad du vil !!.........hvad fanden snakker hun om ? jeg har en coach,,nemlig min faste løbemakker og ven, vi har tit løst store og små problemer under vores snart 1700 km sammen..

men nu hvor året snart er til fornyelse, skal vi "etablerede" løberer huske at det snart kommer til at vrimle med nytårs fortsætter og dermed mange nye løbere, så husk at passe på dem (-de er nye i trafikken)og giv dem lige et opmuntrende vink eller "hej" og"god tur"
glem ikke at vi alle er startet et sted, for mit vedkomne startede jeg med 1,9 km, og der havde jeg både susen for ørene, tunnelsyn, hjertebanken og blodsmag i munden.

med dette vil jeg ønske jer alle et rigtigt spændende og indholdsrigt nytår !!

Allan//

-god tur ind i det nye år !

Det bli'r et fantastisk 2012!

Der er allerede lagt i kakkelovnen til et fantastisk løbeår 2012:

Træningen går planmæssigt helt uden planlægning, men bestemt ikke uden målsætninger og pejlemærker, og målsætninger skal der til - det er den allerbedste motivationsfaktor (somom såd'n noget skulle være nødvendigt)... eller er det bare en supergod undskyldning for endnu engang at trække i løbetøjet og gøre dét, man nu en gang holder allermest af. Målsætninger skal der til, ellers er man da stemplet som komplet idiot; at man gider løbe bare for løbeturens skyld!

Mål 1: I 2012 vil jeg have papir på alt det, jeg ved om løb. Jeg er fast besluttet på at tage At Work Skolens løbecoach-uddannelse. Det må være en naturlig forlængelse af mine foreløbigt 33 år i løbeskoene - Jeg er selv forundret over, at jeg ikke har gjort det noget før...!

http://www.facebook.com/media/set/?set=a.217452434939725.61343.217374818280820&type=1

Mål 2: Crossmarathon over 2 dage på Bornholm med Løbeklubben. Et løb, man ikke kunne undgå at lægge mærke til i 2011, da Løbeklubben totalt dominerede billedet med deres røde trøjer. Siden har det været et "must" at kunne skrive dén oplevelse på sit løbs-CV!

http://www.facebook.com/events/262680217111464/

Mål 3: Ganske kort tid herefter har jeg åbent inviteret til en social oplevelsestur i Nationalpark Vadehavet. Turen var i 2011 en stor naturoplevelse for de deltagende, så jeg besluttede mig med det samme for at det skulle fejres med en gentagelse. I 2012 bliver turen yderligere forlænget med 1 km, da vi på Mandø følger ruten for Mandø Marathon.

http://www.facebook.com/events/158172474277845/

Mål 3: Jeg har givet mig selv opgaven i den lokale løbeklub, at føre "de mindst hurtige" løbere til at gennemføre et ½-marathon. Eksamen bliver Skjern Bank Løbet i Bramming. Jeg deltager selvfølgelig selv.

Mål 4: 14 dage senere er der sidste lange "træningstur" - da jeg løber ½-marathon "Rundt om Ribe Domkirke" - inden jeg drager til Mainz og løber årets første marathon. Jeg fik et tilbud om at deltage gratis for Team Energetix Bingen, og dét var svært at sige nej til.

Mål 5: Er vores kæmpestore satsning i Løbeklubben "Etapeløbet Hærvejen". Her skal jeg først og fremmest - sammen med de andre initiativtagere - sørge for at ALT klapper i de ca. 30 timer, løbet står på. Så må vi se, om der kan blive plads til selv at løbe en etape eller to.

http://www.facebook.com/events/182040081892154/

Mål 6: 24-timers løbet i Viborg er svært at komme udenom. Det vil være 4. år i træk, jeg deltager for Løbeklubben. Jeg krydser fingre for, at jeg er med - selvom vi er inde i den sidste fase af forberedelserne til Mandø Marathon.

http://www.facebook.com/events/272859322728372/

Mål 7: Mandø Marathon 2012, som jeg selv er medarrangør af, bliver årets andet marathonløb. Der er traditionen tro lagt op til socialt samvær med Løbeklubben, og sommerhus er allerede reserveret!

http://www.facebook.com/events/299251590105797/

Herefter vil jeg lade træningen afgøre, om jeg skal forsøge mig med mit første 6-timers løb. Det kan også være, at jeg gør alvor af truslerne om at lave en serieblog indeholdende anekdoter fra et langt løberliv...
... og hvad hvis jeg får et arbejde?!! - Uha, dét har jeg ikke tid til! ;-)

Vi ses helt sikkert derude i løbet af 2012 - et fantastisk løbeår!


Henrik Olsen

-skabs-fanatiker ?

-og her kunne folk der kender mig tænke, skal han nu skrive om sine skabe ?
nej ! og dog, men det vender jeg tilbage til..

Da jeg begyndte at løbe for knap 2 år siden var det bare meningen at jeg skulle løbe ½ time max 2 gange om ugen, ikke det der vilde overdrevne noget med langt over 10 km (folk der løb mere end 5 km var utilregnlige og dem der løb over 10 km,ja de var da nærmest uden for rækkevidde)og nu har jeg selv dårlig samvittighed hvis jeg løber under 14-15 km. mindst 2 gange om ugen, gerne 3. og er næsten selv utilregnlig hvis der går 5 dage uden løb, jeg går rastløs rundt som en løve i bur..

da folk i min omgangskreds begyndte med om man så skulle begynde at spise helt vildt sundt, og nu var jeg da på spanden med alt det cola og slik jeg satte til livs ! svaret blev da også noget i retning af at nu kunne jeg jo tillade mig min livsstil og så var den lukket, ,,,,eller,,,

stille og roligt kom det snigende, som en tyv om natten, lige så stille blev jeg mere og mere fokuseret på at spise mindst 3 gode måltider om dagen, altid morgenmad, frokosten blev pludselig passet (og altid groft rugbrød med mange kerner). jeg SKAL have ordenlig aftensmad, ikke noget med pizza, toast eller "bare et stykke rugbrød" giv mig pasta, ris, kartofler og for guds skyld KØD, jeg spiser tilmed på større tallerken end resten af familien.
de almindelige pulver krydderier er delvist skiftet ud med krydderurter, når der laves pandekager er halvdelen af melet skiftet ud med havregryn (det mætter mere og længere tid).
matador mix, beklager Haribo, men miin krop har ikke brug for alle disse e-numre, farvestoffer og andre kunstige indgredienser !!
omvendt har jeg lært at sætte pris på god frugt..

-hvad så med dine sko, er det ikke bare, sådan nogle udemærkede nogen ?
jo jo, ikke noget fancy der, max 900-1100 kr pr par, og så slider jeg dem helt op ! (host host det vil sige max 1000 km, det er selvfølgelig ikke noget jeg sådan går og holder regnskab med,,, det klarer garmin/endomondo..))

-så skal du vel også have en masse løbe tøj ?
nej nej nej, bare lige lidt, du ved det mest nødvendige,,,,det vil sige 4-6 par løbestrømber, sommer tights, vinter tights, ½ lange tight, shorts, 2 sæt ski undertøj, 2 lette jakker, 1 vinterjakke, 2 refleksveste, 2 par handsker, 2 huer, 2 halsedisser, 1 langærmet 6-7 t-shirts (plus "Danmark" t-shirten (til når der løbes i udlandet)1 kasket, sko, refleks armbind med lysdioder, bælte til drikkedunk, jabra sport headset, og løbeur....... hovsa jeg glemte vist lige kamera...

her kommer det der med skabet så !! sidste gang min kære hustru bad om flere indbygningskabe, sagde jeg; ok, på betingelse af at jeg får et skab til mit løbeudstyr !! og det fik jeg så....

-så skal du vel også deltage i alle mulige løb ?
nej det er da bare for lige at holde mig lidt i form (host host)Malmö (S), Nakskov, Sønderborg, maribo, Budapest i Ungarn ! og nå ja danmarks sydligste halvmarathon i Gedser (men det var også fordi jeg selv var med til arangere det ) og Falster jagtmarathon,,,, i år..

og P.S
det hedder løbetøj (ikke joggingtøj)
løbesko (ikke gummisko)
jeg er løber (ikke kondiløber)

-og frem for alt; ER JEG BSTEMT HELLER IKKE FANATIKER, VEL ?


ALLAN//

-på denne årets korteste dag må budordet være ; gå ikke hen mod lyset ! løb!!
venner vi går lyse tider imøde

7-9-13 og et rigtigt godt nytår...!

Jeg holder for tiden næsten vejret i bare spænding... en skade, jeg har døjet med siden jeg var 16 år gammel og toppede rent løbemæssigt har ikke vist sit grimme fjæs siden august!

Jeg taler om smerter på den indvendige nederste del af skinnebenet. Jeg fik dengang ikke gjort noget ved det i tide, hvilket resulterede i at jeg de efterfølgende år frekventerede, hvad der var værd at frekventere af fysioterapeuter og alternative behandlere på Fyn – men lige lidt hjalp det – og det var den direkte årsag til, at jeg tilbage i '89 måtte erkende, at jeg ikke længere formåede at følge noget der mindede om et træningsprogram.

I nogle år var cyklingen et godt supplement, der gjorde at min form ikke tog afgørende skade og hurtigheden blev nogenlunde bevaret. En overgang så det endda ud til, at jeg kunne blive en lovende Duathlet, men det satte en værnepligt en effektiv stopper for! - Men nogen en målrettet træning blev der aldrig rigtigt tale om igen.

Siden har jeg måttet trøste mig med de to løbeture om ugen, mine skinneben har tilladt mig – og det var, når det var bedst – i andre perioder, har jeg slet ikke kunnet løbe. Gennem alle årene har jeg måttet trøste mig ved, at når det gjaldt, og det skulle gå stærkt, har jeg nok kunnet levere varen. Men det er de seneste år også begyndt at knibe. Aldrig har jeg sat spørgsmålstegn ved, om der var noget, jeg selv kunne gøre anderledes. Alle årene har andre løbere vantro i blikket måtte lægge ører til mine usandsynlige historier om min manglende træning. 30 km om ugen kunne det strække sig til, når det gik rigtigt godt – almindeligvis højst 20 km.

I efteråret 2010 pinte jeg mig gennem mit 10. marathon, for sådan har det altid været. Jeg har reelt aldrig været i træning til at løbe et marathon!... og hånden på hjertet; så sjovt er det jo heller ikke, når jeg stensikker hver gang har skullet betale prisen på de sidste 12-14 km med renters rente!

Så vil skæbnen, at 2011 på alle tænkelige måder ikke bliver det år, jeg havde forudset – og når tilværelsen vil én til livs, så må man have modtræk.

50 dage efter at jeg havde pådraget mig en rygskade, startede jeg trods nerveforstyrrelser i venstre ben forsigtigt op med at løbe 5 km. Med min kæreste cyklende bag mig. Hendes opgave var mundtligt at korrigere mig, hvis jeg trak på det ene ben eller hang med den ene skulder eller på anden vis løb assymmetrisk...

Jeg havde en plan!

Hver anden dag skulle jeg løbe 5 km. Mit tempo skulle helt ned på 5 min/km – drastisk for én, som har været vant til et træningstempo på 4 min/km... og jeg var spændt – holdt benene til det?

... og så skete det forunderlige: Jeg befandt mig rigtigt godt i mit nye tempo. Før ville jeg havde lidt en mindre depression over at have løbet en tur med 4.15/km – nu var jeg kisteglad efter en tur med 4.45/km. Alle mine ture er centreret omkring egen velvære. Jeg er smertefri og på alle mulige andre måder FRI, når jeg løber.

Status her godt 2 måneder efter min forsigtige opstart er: Jeg træner i gennemsnit med 10% lavere intensitet end tidligere. Til gengæld er hyppigheden af træningspas steget med 150% og antallet af km steget med noget nær 100%. Min skridtlængde er forkortet, tyngdepunktet sænket og kadencen forøget. Dette gør, at jeg 7-9-13 ikke har mærket noget til mine skinneben... og så skulle jeg da hilse og sige, at det er svært ikke at være begejstret!

Det mest interessante her er – synes jeg: Hvorfor skulle der gå SÅ mange år, inden erkendelsen indfandt sig? - og: Bli'r det muligt at tæmme den indre racerhund? - Hvordan vil det påvirke ego'et IKKE at yde sit ypperste?

Nu har jeg i over 20 år med et minimum af indsats behandlet min krop efter princippet om kviklån, og betalt dyre fysiske renter. I fremtiden sætter jeg tæring efter næring!... Alle bli'r vel voksne på ét eller andet tidspunkt!!?

Endnu en gang: God Jul og et rigtigt godt og løbebringende Nytår!

Henrik Olsen.

-hvem er jeg ?

-kender i godt det der med at man står til et kursus en konference eller lignende, så skal en af deltagerne lige præsentere sig, og læg så lige mærke til hvad folk vælger at sige, typiske første 3 ting der fortælles er (dette er et eks.) Jamen, jeg hedder xxx, er xx år gammel, og arbejder som xxx, hmmm... hmm, altså det vigtigste jeg skal vide om dig er altså om du er 23 eller 32 år gammel, jamen det fortæller da noget om hvor gammelt dit kadarver er, jeg er en de mennesker der tit bliver skudt til at være væsenligt yngre end jeg faktisk er (folk skyder ofte 5-8 år ved siden af, FEDT !!).

-så SKAL vi også vide hvilket job du har for tiden for selvfølgelig er du et bedre meneske hvis du er "noget" hvilket igen er ret sjovt -man er jo ikke længere skraldemand men derimod renovationsteknikker !! ikke butiksbestyrer men "store mannager" da jeg i sin tid arbejdede i Føtex fik jeg pludselig ændret titel fra 1" mand til "salgsleder" i Telia er man heller ikke 1"mand men derimod er man, hold fast "asistent shop mannager"

prøv selv at tjekke på facebook, øverst står ens navn -ok ! derefter hvem man er gift med, hvilket jo heller ikke siger noget om mig efterfulgt af -- ja, din job titel !!

-Det kunne da være sjov, om ikke andet så for at se folks reaktion, næste gang man bliver bedt om at præsentere sig selv stille sig og sige: mine forældre gav mig navnet Allan, oftes bliver jeg dog kaldt XXX, hvilket hænger samme med en episode hvor der skete sådan og sådan,, jeg er far til (mindst) x børn, hvilket er den egenskab som jeg selv føler som den vigtigste, det er vigtigt for mig at gøre mit yderste for at være et godt menneske, dvs. ikke gøre folk ondt, ikke stå i vejen for folks håb og drømme men forsøge at hjælpe folkk frem til deres mål.

-i de sidste 13 år (med en kort afstikker) har jeg levet af at sælge mobiltelefoner,( som sælger, 1" mand og butikschef)......titler... hvilket til tider er et lidt ireterende job, fordi man ofte oplever at man sidder til en fest eller bare et selskab, og så har folk en ide om at;

1. man har det evigt gyldige svar på hvilken telefon der er den ultimative bedste

2. man kender samtlige 330.000 apps til android, 350.000 apps til iphone og iøvrigt alle andre apps til alle andre smartphones.

3. at man kan hente en hvilken som helst ringtone til deres mobil, og man straks kan gøre rede for hvorfor en Nokia kan stave til "masseødelæggelsevåben" men ikke til "blyant"

det kunne da være sjov at sige til folk, hvis det er en "nederen" person, jeg er læge ! og når folk så begynder med deres dårligdomme afbryde og sige,,,,- med speciale i aktiv dødshjælp...
-eller hvis det er en super "beauty queen" sige jeg er gigolo ( vil du have en demostration ? )

nå, anyway, jeg er blevet arbejdsløs med virkning fra 1 marts 2012, så hvem er jeg så ??

såmænd den jeg altid har været; Allan, en mand der gør sit yderste for at være et godt menneske, være god mod andre, være hjælpsom, ikke stå i vejen for folks drømme, ønsker og muligheder,være en god far, en god og kærlig ægtemand der forsøger at opfylde min hustru og børns drømme og ønsker, give mine børn en god skolegang, være et godt forbillede, en mand der elsker at rejse og holder meget af at løbe (evt. kombinere løb og rejser),finder stor glæde i at glæde andre....

Tanker ved årsskiftet...

Så lakker 2011 mod sit endeligt – om få dage er endnu et år fortid. Det er såmænd ikke væsentligt anderledes end så mange andre tidspunkter på året, men af én eller anden grund vælger vi ofte, her hen imod overgangen mellem det gamle og det nye år, at se tilbage på det, der gik og frem mod det, der kommer. Måske er det fordi vi lige har spederet 99.95 kr. på en familyplanner for det nye år, og har nået det tidspunkt, hvor vi piller den gamle familyplanner ned fra sit søm på væggen. Når jeg så sidder der og overfører fødselsdage, som jeg ellers med 90% sikkerhed ville glemme, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er dog ufatteligt, hvad der er sket i 2011, som jeg absolut ikke havde forudset eller for den sags skyld forberedt mig på sidst, jeg sad her og bladrede i det gamle år...! - Og mens jeg sidder og overfører planer og mærkedage til det nye år, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om de nu også holder...?

Kommer 2012 til at gå, som jeg planlægger det? - Sandsynligvis ikke!

Jeg har lige haft mine forældre til en gang god mad og vin og bytten julegaver, og det slår aldrig fejl; min far og jeg kommer til at snakke løb, og jo allermest ”de gamle dage”, som min far stadig definerer sig selv ud fra. Til forskel fra mig – men i lighed med rigtigt mange i mit løbenetværk – så startede min far først med at løbe for alvor, da han var i midten af 30'erne. Set i dét lys er det jo ikke så svært at forstå, at den gamle mand stadig spejler sig selv i denne epoke af sit idrætsliv, som var præget af hård og målrettet træning og weekender, hvor der skulle præsteres.

Men han løftede aldrig sit løberliv til det næste niveau, der, hvor du ligeså naturligt og med den samme følelse af ømhed og nærhed som når du holder om din kone/kæreste, giver hende et klem og fortæller hende, at du elsker hende, spænder dine løbesko på og giver dig selv det vigtigste af alle pusterum!

Min sport og jeg har levet sammen i medgang og i modgang, og hver gang jeg har skullet redefinere mig selv efter en livskrise, har jeg også redefineret mig selv som løber. Jeg har levet sammen med min sport i 33 år – måske er 2012 året, hvor vi skal have papir på hinanden...?

Det handler ikke om planlægning og mål, men om at løbe med hjertet!

Det handler ikke om at være løber af pligt, men om at være løber af kærlighed til sporten!

Hvis der på dit træningsskema står, at i dag skal du løbe intervalløb, og du kan tydeligt mærke, at i dag er dine ben tunge – så skal du da for alt i verden ikke tvinge dine ben til hårde intervaller! - Det er da den stensikre vej mod at køre sur i løberiet. Mærk efter – mærk om dine ben er lette i dag, og er de det, så kan du lægge noget fartleg og et par intervaller ind i din tur. Det er at have respekt for sin krop og dens signaler!

Jeg kender rigtigt mange, der brænder deres løbelys i begge ender – og med stor flamme! - Jeg kender heldigvis endnu flere, hvor jeg kan se løbergløden i deres øjne, og det er livsbekræftende! - Jeg forsøger sirligt at passe på mit lys, klipper vægen fra tid anden, og håber på at mit lys vil brænde mange år endnu!

De bedste løbeønsker for endnu et oplevelsesrigt nyt løbeår 2012.

Henrik Olsen.

I denne søde juletid

... vil jeg nyde al den gode (fede) julemad, lækre chokolade - og marcipangodter og gode fyldige vine, for det er altså kun december og jul én gang om året :-), og det er svært for et madøre som mig at holde sig tilbage.

Desværre tager jeg så også lige et par kilo på hvert år, hvilket nager mig, da jeg føler, jeg bruger hele januar på at 'starte forfra', og det er altså lidt trist. Da jeg kom godt i gang med min løbetræning var jeg egentlig også indstillet på at starte på et vægttab, fordi jeg gerne vil være 4-7 kg lettere d. 23. maj, så jeg var begyndt at zoome mine følere ind på masser af grønt, mindre kød og sukker. Men den plan er gået fuldstændig i vasken! Jeg kan overhovedet ikke holde mig fra fiskefilet, mørbrad, juleskinke, chokoladeknapper, æbleskiver, juleboller, dronningemandler mm.

Så jeg har udskudt min kostomlægning til januar, hvor jeg også er 110 % mere klar og motiveret, for jeg er typen, der elsker nytårsforsætter, som altid giver mig et spark bag i til at få ændret på det forgangne års uvaner. Alligevel har jeg ikke lyst til at blive tungere på mine løbeture, eller træde et skridt frem og to tilbage, bare fordi det er decembermåned. Og derfor har jeg sat mig et mere overkommeligt mål for denne måned.

Jeg behøver ikke tabe mig nu. Der er stadig mange uger til maj, hvor jeg kan nå at tabe mig på en god og sund måde. Så istedet er mit mål ikke at tage på! Se dét er meget mere overskueligt, og det giver mig lov til at nyde uden dårlig samvittighed.

Mit mål om ikke at tage på er jo så også en kæmpe motivationsfaktor til mine løbeture, for selv når det er koldt og mørkt, og weekenden har været hård (på den sjove måde), så kommer jeg ud, netop som i aftes, hvor jeg skulle løbe ugens sidste tur.

,,overskudsdeling''

-og her snakker vi altså ikke om superbrugsen, kvickly eller noget i den retning, til gengæld vil jeg dele mine tanker om det at dele med jer.

efter at jeg løb min allerførste halvmarathon for knap 2 år siden, er jeg blevet meget rigere på overskud, under min første halvmarathon som jeg iøvrigt løb alene(næsten)var det både blæsevejr og regnvejr og halvkoldt, resultatet blev selvfølgelig at debutanten var i problmer ved 14 km. heldigvis blev jeg indhentet af en langt mere erfaren løber, han sagde nu tager du det bare helt roligt og så skal vi sgu nu klare den her !!!
klart klart, det kan han sgu da sagtens sige !! jeg var lige til rotterne, -lad mig dog være alene med min "susen for ørene," "hosten blod op" og "tunnelsyn" !! hvad gør manden ? stikker mig to lækeroler og begynder at snakke om sine oplevelser som løber !! jeg forsøgte at fremstamme noget åhh, nåå, ja ih dog.. og siger han; du behøver ikke at svare, bare lyt og trav stille og roligt afsted...
-stille og roligt dukkede skiltene op 17km, 18km, 19km..ved ca 20, xx km, kunne jeg simpelthen ikke mere(troede jeg), jeg må stoppe og strække benene... ja ja jeg trasker videre siger han så, jamen jeg kan ikke, jeg dør !!!selvfølgelig kan du det, det har du sagt de sidste 6,5 km, men du har gjort det alligevel !! anyway, den korteste vej herfra og til målområdet er trods alt den vej ruten er....ok! løb du bare, jeg kommer!
-da jeg kom i mål(ca. 1-2 minutter senere en min følgesvend) stod han der og ventede, lykønskede mig med min halvmarathon debut, og sagde så det var sgu godt du har virkeligt ydet dit bedste, du har ædt dig selv !!
-tak, jeg havde sgu ikke kunnet gøre det uden dig, tak for hjælpen.
-ingen tak, men nu skylder du en anden debutant at få ham(eller hende) igenem !!
-jeg skal gøre hvad jeg kan ...
så kørte jeg hjem og syntes dels at jeg havde eroberet verden men jeg var fa*** også så træt som aldrig før jeg lå bare på sofaen resten af dagen !

præcis et år efter, samme løb. jeg havde i mellemtiden hjulpet et par stykker til at genemføre deres første, mødte jeg min følgesvend fra året før og det var med STOLTHED at jeg kune gå hen og hilse på ham og fortælle at jeg havde "betalt min gæld" !! og jeg tænker at han sikkert er lige så glad som jeg, havde han bare løbet forbi mig havde jeg måske ikke fortsat som løber og så havde jeg ikke hjulpet andre igenem. han ofrede måske 6-8 minutter på sit resultat den dag, men har opnået et resultat der er mere værd en 6-8 minutter !!

-så tænker jeg bare; se hvor lidt der skal til for at skabe glæde hos andre, vi kan ikke ændre hele verden på 6-8 minutter, men vi kan ændre hele dagen for andre når vi bare deler lidt af vores eget overskud, når vi holder tilbage for en anden bilist der ikke kan komme ud fra sidevejen og vi alligevel bare skal holde for rødt lys !! eller når vi alligevel selv skal køre børnene til idræt og lige tager hende der fra "længerer ned af vejen" med.
-eller når vi er ude at løbe og lige råber "hej og god tur" til ham eller hende der løber ovre på den anden side af vejen.. eller når vi lige løber op på siden af ham den"alt for tunge til at løbe" som gør det alligevel og siger; hey super godt at du trodser din vægt og GØR det, eller hvad ville det ikke betyde for ham, hvis vi ligefrem "ofrede" os selv og fulgtes med ham, bare en km eller to ??

DU KAN ÆNDRE VERDEN, LIGE HER, LIGE NU...- og det koster dig ikke en skid !!


**erfaringer er en de få ting der fordobler sin værdi, hver gang de bliver delt**

brug lige et (1!!) minut til at tænke over det...


-god tur, hvor langt du end løber !!

Allan//

Halvejs i mål

Kære løbere,

Hvor har det dog været en fantastisk uge. På trods af begyndende smerter i sidste uge, har jeg kunne gennemføre min træningsplan med nogle få justeringer, og så har jeg løbet mine første 20 km (-:

Mine underben havde det ikke særlig godt i sidste uge. Det var ikke sådan, at der var 'glasskår' i benene, men der var smerter også i hviledagene, som har betydet, at jeg har sat tempoet lidt ned. Min fejl har nok været, at jeg både øgede fart og distance, hvilket er no-go for en langdistance-begynderløber som mig. Så jeg løber lidt langsommere, og så har jeg været kreativ og fundet masser af blødt underlag, som har hjulpet meget på mine ømme skinneben. Jeg er så heldig at bo i nærheden af et kæmpe græsareal med en omkreds på. ca. 2,5 km. Det har så betydet, at jeg har måtte løbe nogle omgange rundt, som er liidt kedligt, men jeg har fået løbet, så jeg er glad, og turen derhen langs stranden er skøn.

I går løb jeg så mine første 20 km i smukt solskinsvejr og tilmed på min fødselsdag. Det kunne simpelthen ikke være bedre. Vinden var frisk, og det var en smule koldt om hænderne, men det var en fin tur, som gav mig energi til min fødselsdagsmiddag senere. I dag er mine ankler en smule hævet, og jeg har fået en underligt lilla mærke ved knæet, men ellers har mine ben det fint, og de næste par uger, inden mit rigtige halvmarathon nytårsaften, byder ikke på distancer over 18 km, så jeg kan ikke forestille mig at skulle løbe ind i flere kriser/problemer i december.

Resten af året vil jeg fortsætte mine tre løbedage om ugen og måske forsøge at få lavet noget regelmæssig muskeltræning også. Og så vil jeg ellers nyde julen med alt, hvad der dertil hører.

Ps. Tak for kommentarer ved seneste indlæg. Dejligt også at få respons. Siden sidst har jeg fået lange strømper på, når jeg løber, og benvarmere om aftenen, og så varmer jeg grundigt op (hvilket jeg forsømte lidt før) og sørger for god udstrækning.

"mysterius korpus humanius"

- jeg sidder her og kigger på min venstre storetå, eller rettere sagt den tå der er liige til venstre for storetåen...vidste i foresten god at det kun er lilletå og storetå der har et dansk navn ? nå men anyway så sidder jeg og tænker på alle de sjov/mærkelige/pudsige/irreterende ting kroppen gør, feks den der tå lige ved siden af storetåen, neglen er helt blå (også kaldet løberens fortjenst medalje, fordi det mest opstår ved langvarigt belastning).

på positiv siden;
-har til gengæld oplevet bla. vægttab (ca. 8 kilo), større udholdenhed, større overskud i hverdagen, muskeludviklingen ingen tvivl om at jeg er blevet mere "fast i kødet" mindre stress etc. etc. alt i alt, har jeg aldrig haft det bedre i mit 39 årige liv..

på sjov siden;
-har jeg nu set muskler jeg slet ikke vidste jeg havde, oplevet kroppen "ikke gider" at løbe en given dag men når så man står på asfalten går det ret godt. oplevet "runners high"

på "irreterende siden"
-har jeg så også taget på igen, muskler bevares, men det er alligevel irreterende nå man næsten ikke kan have sine lår i et par 6 mdr. gamle jeans, og gud fader bevares hvor har jeg fået GRIMME fødder(det ligner jo at man har jokket på en håndgranat) og det man troede skulle blive flad mave, er ikke flad mave, men bare mave, ok, igen muskler, meen..

MEN værst af alt er altså kroppen evne til at trække alt blod indad så ens fingre, ører og tær nærmes skrumper når man har været ude at løbe de der 15-18 km især om vinteren ,og når man så kommer hjem og man drøner i bad, og ens kære kone kommer og kigger på en og siger hmm ...den er ikke ret stor hva' ?

god tur -where ever you are..

Allan//

Krise

Øv altså!! Jeg er muligvis løbet ind i min første (alvorlige) krise. Forhåbentlig løser jeg den, så jeg kan fortsætte min løbetræning og nå mit mål, for hvis ikke, aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op.

Sagen er den, at jeg muligvis er ved at få nogle overbelastningsskader. Det startede i sidste uge, hvor jeg begyndte at få en mindre svien/smerte i skinnebenet, som jeg valgte at ignorere, fordi jeg havde optur over alle de gode ting ved mine træningsture. Men de sidste par dage er smerterne blevet lidt kraftigere, selv i pausedagene, og nu er det begge skinneben, der gør ondt. Desuden er mine ankler en smule hævet. Jeg ved det godt!! Man skal passe på ikke at overbelaste sig selv og drosle ned, hvis man oplever vedvarende eller tiltagende smerter, men altså!!! Nu gik det hele jo så godt...

Jeg har overhovedet ikke lyst til at trappe ned, hverken i hastighed eller distance, men jeg vil jo heller ikke risikere at skulle holde en lang pause senere hen. Så derfor har jeg holdt to dages pause fra sidste træning, og i dag løb jeg min 7'er i et roligere tempo end planlagt. Jeg skulle egentlig ha' fyret den af med noget intervalløb, men jeg tør ikke løbe risikoen. Jeg mangler stadig mine 18 km for denne uge, som jeg virkelig håber på at kunne klare på søndag. Jeg ved det ikke, men jeg vil gøre et forsøg med en grundig opvarmning og så vidt muligt løbe på græs, sand og i grus.

Bortset fra min lille krise havde jeg en god tur i dag. Vejret var lidt trist, gråt og ret så vådt, men det var skønt alligevel. Vinden var let og frisk, og det meste af turen løb jeg på forfod/tæerne, som var lidt af en prøvelse, men så pjaskede jeg ellers igennem vandpytter på stranden. Fedt!

Mine løbesko er blevet stoppet til med avispapir, så de kan tørre sig klar til på søndag, og så krydser jeg ellers fingre for, at jeg kan gennemføre mine 18 km uden smerter.

Endomondo mod utroskab...?

Hun løber næsten hver dag. Om fredagen er hendes løbeture altid lagt ud gennem skoven, og på én af hendes fredagsture hilser hun på en anden løber. Efter at de nogle fredage i træk har hilst på hinanden, beslutter de sig for at følges noget af vejen. Det udvikler sig til, at de mødes i skoven hver fredag, hvor de følges og snakker om løst og fast, mens de løber. Den umiddelbare tiltrækning mellem de to løbere er gensidig, og en dag har de to hed sex med hinanden på et offentligt toilet på en rasteplads, der støder op til skoven... hun kender kun hans fornavn. Hun kalder sig ”Triathleten”.

Jeg lytter intenst til radioen, fatter sympati for Triathletens hudløst ærlige fortælling om sine erotiske skovtur, og kan da ikke se mig fri for også at identificere mig lidt med den mystiske ukendte... Lidt forbudte tanker – lidt ligesom dengang man stjal sin fars Rapport-blade og smuglæste De Grå Sider.

... Men jeg burde have vidst bedre, for Mads og Monopolet er ikke et program, hvor lyttere deler erotiske oplevelser med hinanden. Det er et program, hvor et panel af kendisser skal forholde sig til store og små dilemmaer. Dette var ingen undtagelse, og snart tog Triathletens historie en helt anden drejning.

Triathletens erotiske udskejelse var ikke et éngangs-eventyr. Hendes fradagsture med den ukendte har stået på i et helt år. Derhjemme sidder hendes mand og venter på, at hun kommer tilbage efter træningen. Nu er hun så blevet gravid... men med hvem? Hendes dilemma består i, at hun vil have barnet, men at hun ved, at det kan blive et problem, at manden derhjemme er lille og mørk, og hendes hemmelige løber er høj og lys... Hvad skal hun dog stille op...?

Jeg fatter langsomt sympati for den lille mørke mand derhjemme, og den bliver cementeret da Triathleten på sympatisk vis har ”gemt det bedste til sidst”: Hun elsker overalt på jorden sin mand, men synes også at han får bonus af, at hun gør sig så lækker og sportstrænet for ham...!

Det er irrelevant for denne blog, at jeg efterfølgende var ved at få min morgenomelet i den gale hals, men min åbenlyse forargelse bringer mig til pointen med bloggen: Hvad om Thriathleten lagde alle sine træningspas op på Endomondo, så ægtemanden i ro og mag kunne sidde og analysere hendes grafer... rute, puls, tempo, højdemeter...?

Hvordan ville hun forklare 20 minutters strækøvelser på et offentligt toilet, når man på Endomondo kan se, at hendes puls under ”strækøvelserne” faktisk stiger...?

Hvordan forklarer hun, at hun også denne fredag – som alle foregående fredage – fik så enormt dårlig mave, at hun måtte tilbringe 20 minutter på det selvsamme offentlige toilet, når man på Endomondo kan se, at højdekurven bevæger sig op og ned i en fast rytme i de 20 minutter...?

Find selv på flere røverhistorier...!

... Så til alle mænd, der er gift med løbere eller triathleter har jeg dette råd: Sørg for at din kone lægger alle sine træningspas op på Endomondo – og husk at rose hende fordi hun gider gøre sig så lækker... kun for dig! - God weekend... og god julefrokost! ;-)