torsdag den 22. december 2011

Det bli'r et fantastisk 2012!

Der er allerede lagt i kakkelovnen til et fantastisk løbeår 2012:

Træningen går planmæssigt helt uden planlægning, men bestemt ikke uden målsætninger og pejlemærker, og målsætninger skal der til - det er den allerbedste motivationsfaktor (somom såd'n noget skulle være nødvendigt)... eller er det bare en supergod undskyldning for endnu engang at trække i løbetøjet og gøre dét, man nu en gang holder allermest af. Målsætninger skal der til, ellers er man da stemplet som komplet idiot; at man gider løbe bare for løbeturens skyld!

Mål 1: I 2012 vil jeg have papir på alt det, jeg ved om løb. Jeg er fast besluttet på at tage At Work Skolens løbecoach-uddannelse. Det må være en naturlig forlængelse af mine foreløbigt 33 år i løbeskoene - Jeg er selv forundret over, at jeg ikke har gjort det noget før...!

http://www.facebook.com/media/set/?set=a.217452434939725.61343.217374818280820&type=1

Mål 2: Crossmarathon over 2 dage på Bornholm med Løbeklubben. Et løb, man ikke kunne undgå at lægge mærke til i 2011, da Løbeklubben totalt dominerede billedet med deres røde trøjer. Siden har det været et "must" at kunne skrive dén oplevelse på sit løbs-CV!

http://www.facebook.com/events/262680217111464/

Mål 3: Ganske kort tid herefter har jeg åbent inviteret til en social oplevelsestur i Nationalpark Vadehavet. Turen var i 2011 en stor naturoplevelse for de deltagende, så jeg besluttede mig med det samme for at det skulle fejres med en gentagelse. I 2012 bliver turen yderligere forlænget med 1 km, da vi på Mandø følger ruten for Mandø Marathon.

http://www.facebook.com/events/158172474277845/

Mål 3: Jeg har givet mig selv opgaven i den lokale løbeklub, at føre "de mindst hurtige" løbere til at gennemføre et ½-marathon. Eksamen bliver Skjern Bank Løbet i Bramming. Jeg deltager selvfølgelig selv.

Mål 4: 14 dage senere er der sidste lange "træningstur" - da jeg løber ½-marathon "Rundt om Ribe Domkirke" - inden jeg drager til Mainz og løber årets første marathon. Jeg fik et tilbud om at deltage gratis for Team Energetix Bingen, og dét var svært at sige nej til.

Mål 5: Er vores kæmpestore satsning i Løbeklubben "Etapeløbet Hærvejen". Her skal jeg først og fremmest - sammen med de andre initiativtagere - sørge for at ALT klapper i de ca. 30 timer, løbet står på. Så må vi se, om der kan blive plads til selv at løbe en etape eller to.

http://www.facebook.com/events/182040081892154/

Mål 6: 24-timers løbet i Viborg er svært at komme udenom. Det vil være 4. år i træk, jeg deltager for Løbeklubben. Jeg krydser fingre for, at jeg er med - selvom vi er inde i den sidste fase af forberedelserne til Mandø Marathon.

http://www.facebook.com/events/272859322728372/

Mål 7: Mandø Marathon 2012, som jeg selv er medarrangør af, bliver årets andet marathonløb. Der er traditionen tro lagt op til socialt samvær med Løbeklubben, og sommerhus er allerede reserveret!

http://www.facebook.com/events/299251590105797/

Herefter vil jeg lade træningen afgøre, om jeg skal forsøge mig med mit første 6-timers løb. Det kan også være, at jeg gør alvor af truslerne om at lave en serieblog indeholdende anekdoter fra et langt løberliv...
... og hvad hvis jeg får et arbejde?!! - Uha, dét har jeg ikke tid til! ;-)

Vi ses helt sikkert derude i løbet af 2012 - et fantastisk løbeår!


Henrik Olsen

4 kommentarer:

  1. Hej Henrik
    -Det lyder til at blive et rigtigt spændende og givtigt år for dig, og det der med at hjælpe "nye" løbere frem til deres mål er en fantastisk føelse, næsten som at ggenemføre sit første 1/2M selv.
    Med arrangeør på løb er altså hårdt hårdt arbejde, men hvilken følelse når løberne begynder at komme i mål og alting bare klapper. Held og lykke med det og alle dine andre mål ikke mindst dine personlige mål.
    God jul og rigtigt godt nytår

    Allan//

    SvarSlet
  2. Jeg bliver helt forpustet, du har planlagt det meste af året, men jeg er sikker på at der kommer mere til før 2012 er gået.
    Håber alt klapper for dig
    :o)

    SvarSlet
  3. DGI har også en løbetræner uddannelse og flere temakurser. Det er noget som jeg selv er fristet til at begynde med

    :o)

    SvarSlet
  4. Det har jeg godt lagt mærke til, Lisbeth. Der er jo snart ikke en flække med respekt for sig selv, der ikke har en løbeklub med DGI-instruktører. Men deres hjemmeside er noget uoverskueligt rod, så derfor har jeg netop smidt dem en mail, for at få mere at vide :)

    SvarSlet