Usikker
Kender i det? Lige pludselig så er den der - usikkerheden på ens egen formåen. "Kan jeg nu følge med i det tempo" også selvom du har gjort det før, eller "jeg skal ikke være rosinen".
Det er ikke til at vide hvorfor den rammer eller er det?
Jeg har ikke meldt til så mange løb her i efteråret, som jeg gerne ville, det er kun blevet til 3 stykker. Så det er blevet til en masse ture med mig selv, nogle gange har hunden fået lov til at komme med. En gang om ugen er jeg til træning i HSOK - tempotøserne. Det er både socialt godt og så presser jeg mig selv mere under fælles træning.
Men det at melde sig til et løb og så gennemføre, det giver altså noget andet. Nemlig den at "DU KAN". Du møder mange mennesker og ansigterne begynder at virke bekendte. Nye løbe venner. Den fælleskabs ånd du lige pludselig er i. Det er den jeg mangler lidt af til hverdag.
Fysisk ved jeg godt at jeg er i min livs form og det er om at udnytte det. Der er ingen garantier for holdbarheden af min fysiske form.
Derfor har jeg også meldt mig til nogle løb her i foråret. Så er der nemlig noget at se frem til og det gør træningen sjovere. Håber dog jeg kommer til flere løb end "bare" de 2 som jeg allerede har meldt mig til. Men når man er økonomisk trængt må der jo prioriteres hvilke løb det skal være. Det er rigtig dejligt at FB løbeklubben laver mange arrangementer og der er noget for enhver pengepung.
Fællesskab følelsen og gennemførelsen af diverse løb er nok en af de bedste midler mod, usikkerhed på ens formåen.
Godt nytår med ønske om at møde nye løbevenner i 2012
Lisbeth :o)
Ihhh hvor jeg dog kender den der følelse..
SvarSletJeg er med i en lille løbeklub, og der er en gruppe hurtige gutter, som jeg egentligt gerne ville prøve at løbe sammen med, men angsten for at være den der trækker tempoet ned eller at man bare ikke kan hænge på, gør at jeg bliver i min komfort-zone og tager den gruppe hvor jeg ved at jeg sagtens kan være med, og da vi altid løber intervaller, får jeg også en masse ud af den træning..
Med de mål jeg har for 2012 bliver jeg virkelig nødt til at smutte ud af den komfort-zone og gøre mit bedste..
De hurtige og stærke løbere startede jo også et sted :)
Happy Hamstrings og godt nytår
Hilsen Louise
hey LIsbeth,,
SvarSlet- den der usikkerhed er langt mere udbredt end du tror !! læg mærke til dette; ved hver evigt eneste løb du deltager i, kan du stå ved startlinien og bare lytte, der er altid et væld af halvgarderinger og forhånds undskyldninger, dårlige knæ, gamle krigsskader, manglende træning, begyndende skinnebens betændelse, ømme muskler, ømme ankler (-og onkler)osv osv. hvor mange af disse tror du der er reele dårligdomme og hvor mange er alm. usikkerhed ?? vi vil vel helst ikke være ved vores usikkerhed, men det rammer alle på et tidspunkt (undtagen mig, jeg har ondt et sted ;-) )
godt at vide at der er andre der oplever det samme. Så kan vi allerede komme videre . . ik :o)
SvarSletOg Allan, den der fællesskabs følelse giver vi også videre med hilsner på vores træningsture som du selv skriver i din blog. Den gør godt for "nye" som for "gamle" trafikanter
Et meget udbredt fænomen det der med, at der er mange, der ligger og træner en masse kilometer, men aldrig kommer ud til motionsløbene, hvor den den fede stemning er. Har altid synes det var interessant, hvad der holdt disse løbere tilbage?
SvarSlet... og lidt sært, at jeg har det modsatte problem; skal til at lære at løbe motionsløb inden for min komfort-zone, og jeg skulle hilse og sige, at det faktisk er ikke så lidt af en udfordring!
Men det er en fordel, når man ved, at man aldrig kommer til at sætte én eneste PR igen... det gør det mere legitimt at læne sig en smule tilbage og i stedet nyde det ved kun at gi' den 85% gas :)
Henrik, nu er det lige før jeg kan følge med i dit tempo ;o)
SvarSlet