Tanker ved årsskiftet...

Så lakker 2011 mod sit endeligt – om få dage er endnu et år fortid. Det er såmænd ikke væsentligt anderledes end så mange andre tidspunkter på året, men af én eller anden grund vælger vi ofte, her hen imod overgangen mellem det gamle og det nye år, at se tilbage på det, der gik og frem mod det, der kommer. Måske er det fordi vi lige har spederet 99.95 kr. på en familyplanner for det nye år, og har nået det tidspunkt, hvor vi piller den gamle familyplanner ned fra sit søm på væggen. Når jeg så sidder der og overfører fødselsdage, som jeg ellers med 90% sikkerhed ville glemme, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er dog ufatteligt, hvad der er sket i 2011, som jeg absolut ikke havde forudset eller for den sags skyld forberedt mig på sidst, jeg sad her og bladrede i det gamle år...! - Og mens jeg sidder og overfører planer og mærkedage til det nye år, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om de nu også holder...?

Kommer 2012 til at gå, som jeg planlægger det? - Sandsynligvis ikke!

Jeg har lige haft mine forældre til en gang god mad og vin og bytten julegaver, og det slår aldrig fejl; min far og jeg kommer til at snakke løb, og jo allermest ”de gamle dage”, som min far stadig definerer sig selv ud fra. Til forskel fra mig – men i lighed med rigtigt mange i mit løbenetværk – så startede min far først med at løbe for alvor, da han var i midten af 30'erne. Set i dét lys er det jo ikke så svært at forstå, at den gamle mand stadig spejler sig selv i denne epoke af sit idrætsliv, som var præget af hård og målrettet træning og weekender, hvor der skulle præsteres.

Men han løftede aldrig sit løberliv til det næste niveau, der, hvor du ligeså naturligt og med den samme følelse af ømhed og nærhed som når du holder om din kone/kæreste, giver hende et klem og fortæller hende, at du elsker hende, spænder dine løbesko på og giver dig selv det vigtigste af alle pusterum!

Min sport og jeg har levet sammen i medgang og i modgang, og hver gang jeg har skullet redefinere mig selv efter en livskrise, har jeg også redefineret mig selv som løber. Jeg har levet sammen med min sport i 33 år – måske er 2012 året, hvor vi skal have papir på hinanden...?

Det handler ikke om planlægning og mål, men om at løbe med hjertet!

Det handler ikke om at være løber af pligt, men om at være løber af kærlighed til sporten!

Hvis der på dit træningsskema står, at i dag skal du løbe intervalløb, og du kan tydeligt mærke, at i dag er dine ben tunge – så skal du da for alt i verden ikke tvinge dine ben til hårde intervaller! - Det er da den stensikre vej mod at køre sur i løberiet. Mærk efter – mærk om dine ben er lette i dag, og er de det, så kan du lægge noget fartleg og et par intervaller ind i din tur. Det er at have respekt for sin krop og dens signaler!

Jeg kender rigtigt mange, der brænder deres løbelys i begge ender – og med stor flamme! - Jeg kender heldigvis endnu flere, hvor jeg kan se løbergløden i deres øjne, og det er livsbekræftende! - Jeg forsøger sirligt at passe på mit lys, klipper vægen fra tid anden, og håber på at mit lys vil brænde mange år endnu!

De bedste løbeønsker for endnu et oplevelsesrigt nyt løbeår 2012.

Henrik Olsen.