Krise

Øv altså!! Jeg er muligvis løbet ind i min første (alvorlige) krise. Forhåbentlig løser jeg den, så jeg kan fortsætte min løbetræning og nå mit mål, for hvis ikke, aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op.

Sagen er den, at jeg muligvis er ved at få nogle overbelastningsskader. Det startede i sidste uge, hvor jeg begyndte at få en mindre svien/smerte i skinnebenet, som jeg valgte at ignorere, fordi jeg havde optur over alle de gode ting ved mine træningsture. Men de sidste par dage er smerterne blevet lidt kraftigere, selv i pausedagene, og nu er det begge skinneben, der gør ondt. Desuden er mine ankler en smule hævet. Jeg ved det godt!! Man skal passe på ikke at overbelaste sig selv og drosle ned, hvis man oplever vedvarende eller tiltagende smerter, men altså!!! Nu gik det hele jo så godt...

Jeg har overhovedet ikke lyst til at trappe ned, hverken i hastighed eller distance, men jeg vil jo heller ikke risikere at skulle holde en lang pause senere hen. Så derfor har jeg holdt to dages pause fra sidste træning, og i dag løb jeg min 7'er i et roligere tempo end planlagt. Jeg skulle egentlig ha' fyret den af med noget intervalløb, men jeg tør ikke løbe risikoen. Jeg mangler stadig mine 18 km for denne uge, som jeg virkelig håber på at kunne klare på søndag. Jeg ved det ikke, men jeg vil gøre et forsøg med en grundig opvarmning og så vidt muligt løbe på græs, sand og i grus.

Bortset fra min lille krise havde jeg en god tur i dag. Vejret var lidt trist, gråt og ret så vådt, men det var skønt alligevel. Vinden var let og frisk, og det meste af turen løb jeg på forfod/tæerne, som var lidt af en prøvelse, men så pjaskede jeg ellers igennem vandpytter på stranden. Fedt!

Mine løbesko er blevet stoppet til med avispapir, så de kan tørre sig klar til på søndag, og så krydser jeg ellers fingre for, at jeg kan gennemføre mine 18 km uden smerter.