fra "stor rygende sofasidder" til superwoman
En varm sommer dag, en ganske almindelig tirsdag i juli 2006. Det blev den dag jeg røg min sidste smøg. På grund af min forfængelighed blev jeg nødt til at gøre noget for ikke at tage på i vægt. Jeg havde dog ingen kondi og dyrkede ingenting overhovedet men jeg havde en dejlig hund og alle kan jo gå . . . . ikke!
Så jeg meddelte familien at jeg i fremtiden ville tage mig af aftenturen med hunden, jeg kaldte det powerwalk og det blev det også til med tiden. Et helt år i alt slags vejr, kom jeg ud på tur, nogle dage flere gange. Jeg havde nu fundet ud af, udover at kroppen fik det bedre så var det mental hygiejne af bedste skuffe. Et år gik med powerwalk og det var ikke længere nogen udfordring at gå.
Jeg har i flere år haft nedsat lungefunktion, det er røgens skyld = mig. Men nu havde jeg det bedre med at bevæge mig, selv om jeg stadig hurtig blev forpustet. Så jeg var klar til at udfordre mig selv.
Så vi (mand og søn) begyndte at cykle, der blev købt mtb til os alle 3, vi har cyklet mange steder. På veje og i de fleste nordsjællandske skove. Men nu hvor jeg pressede min krop . . . puuhaa det er hårdt, mine lunger kunne ikke følge med og det var altid værst i starten.
Derfor tog jeg forbi læge og fik astma inhalationsmedicin med hjem.
Først sommer 2010 begyndte min søn og jeg at løbe træne. Vi startede helt fra bunden med gå og løb med det mål at kunne løbe 5 km efter 12 uger. Vi meldte os til Helsingør bycenter løb, så var der lidt at kæmpe hen mod. Spørg mig lige hvordan jeg havde det efter mit første løb … YES YES sådan en stor sejre det var, 5 km på 36 min :o)
Med alt det sne der var sidste vinter så holdt jeg min nyfundne sport, ved lige i fitness-factory. Løbebånd, spinning og styrketræning havde fået formen i top. Men jeg havde stadig svært ved at få vejret når jeg løb.
Jeg læste FB løbeklubben, det er bare så motiverende, jeg ville også alt det, de længere løb og sammenholdet som man kunne læse om. Så da sol løbet kom så meldte jeg mig til 10 km, Helsingør-Humlebæk…… hvor svært kan det lige være at få løbe tiden ned på 5:30……. ja det viser jo hvor lidt løbe erfaring jeg har/havde. Jeg nåede lige målet, sammen med min storebror som agerede hare, inden næste etape blev sendt af sted, YES.
Nu kan jeg da bare alt, hvis træningen er rigtig. Så jeg meldte mig til Powerade Copenhagen, mit første halv marathon. Men lungerne var stadig ikke så gode, så jeg tog til lægen igen, fik den store undersøgelse og det var ikke astma men kol og min lunge alder var mellem firs og skindød. Med hjem havde jeg en ny medicin der er til kol lunger. Så var det bare med at komme igang med træningen, der var intet der skulle holde mig tilbage.
Den nye medicin hjalp, mine lunger føltes bedre og jeg hev ikke nær så meget efter vejret.
Mit store mål nærmede sig, jeg havde sommerfugle i maven hele ugen før løbet. Det var rigtig rart at følges med nogle venner ind, vi tog toget. Der var mange løbere med, mine sommerfugle var i vildt oprør, men det hjalp at snakke og føle stemningen sammen med andre. Jeg var derinde i god tid men den gik lyn hurtig. Pludselig var det tid til at gå ud til start. Jeg havde stildt mig i gruppen 2:15. Og så var vi ude i gaderne. Det var i gang og der var mange løbere og tilskuere. Hvor vigtig føler man sig lige når trafikken bliver holdt tilbage for en. Jeg har aldrig været så høj af noget før som da jeg kom i mål, 2:17 blev min tid. Min største sejre. . . nu kan jeg alt, uovervindelig, SUPERWOMAN. En følelse alle skulle opleve. Jeg var høj en hel ugen efter og kan stadig finde følelsen frem når jeg trænger til motivation.
En kontrol hos lægen har vist at jeg har fået bedre lunger. Nu har jeg en lungekapacitet på 70% og en lungealder på 60 år :o)
Men 2011 er ikke overstået endnu og hvis vejret er til det, vil jeg løbe med d. 31 december "Social marathon" på Amager.
2012 byder på mange udfordringer, jeg har meldt mig til mit første mini tri 25 km i Slangerup til fordel for børnecancerfonden, men jeg vil også være med til 24H sammen løbeklubben og diverse løb som træning til Berlin marathon.
Nej, en sofasidder bliver jeg ikke igen. Den føles af velvære efter en løbetur er ubetalelig.
Da jeg stoppede med at ryge, troede jeg at lungerne fik det bedre sådan af sig selv, lidt efter lidt. Hvis jeg ikke var begyndt med at løbe, havde der måske gået længe før diagnosen kol var blevet stillet. Ryger lunger skal holdes i gang med en masse motion ellers stivner de med tiden og man ender med en iltflaske som følgesvend. Jeg kan ikke lave min fortid om og jeg har ikke lyst til at sidde og vente på iltflasken. Håber på at få mange år som løber.
Så til dem der ikke tror på at det nytter at gøre noget. Det nytter noget. Ja det gøre nok ondt i starten og det er hårdt, men man føler sig meget levende. Hvis man bare starter med at sætte det ene ben foran det andet og får gået sig varm og blodet til at rulle rundt. Det gør underværker på rygerlunger.
TRO PÅ DET, som vi siger her i familien
